Med kærlig hilsen fra Sydstaterne.
Danseaften med Zydeco og Boogie og linedans.
To bands og let danseinstruktion
6 august 2011 i Guldsalen
med mulighed for at spise fra en Cajun-buffet.
Lørdag d. 6 august er der mulighed for at få rørt danseskoene ved et unikt
arrangement, hvor man kan invitere konon ud og spise fra en dejlig Cajun Buffet i Borgerforeningens
KulturCafe.
Derefter kan man nyde Zydeco orkesteret Captain Crawfish. Undervejs kan man
deltage i et par lette, sjove, danse som instrueres af medlemmen fra Svendborg Linedancers.
Der bliver også mulighed for at danse og more sig over de finurlige danske tekster fra ”Blue Holger D”.
Køb Billetter her på Sydfynsbilletten
Når
Captain Crawfish & The Jumpin’ Zydeco lader deres sprælske og dunkende sydstats boogie-woogie rytmer slippe
løs, opstår der et musikalsk farverigt og humoristisk underholdningstilbud af
de sjældne. Bandets medrivende kompositioner er inspireret af
zydeco-musikken, som stammer fra Louisianna
og Texas. Den er oprindeligt et resultat af mødet mellem de franske
kolonisters cajun-musik og den sorte blues og boogie-woogie med afrikanske
rødder. En spændende og populær stilblanding fra sydstaterne, som har bredt
sig vidt omkring. Nu også til Fyn hvor den bliver leveret af Captain Crawfish
med høj energi, varme og nærvær, og et solidt håndelag.
|

|
|
|
Denne
aften er der endnu et Band på scenen: Blue Holger D som spiller danseglad Blues og Boogie med danske
tekster. Blues på Dansk er et relativt sjældent fænomen
med repræsentanter som nu afdøde Peter Thorup og Lone Kelleman, men det er
faktisk en frisk og anderledes oplevelse. Man bliver flere gange
overrasket over indholdet i teksterne, og musikken taler både til garvede
blueselskere og dem, som gerne vil udfordres lidt.
Blue
Holger D består af Jan Schønemann, sang og guitar. Pete Gunner, sang og
guitar, Niels Ryde, bas, Ulrich Klostergård orgel og Per Vincent på trommer.
|

|
Som
navnet antyder spiller Captain Crawfish
& The Jumping Zydeco rå og medrivende zydecomusik under ledelse af
kapelmester Ulrich Klostergaard. De blev
kåret til Europas bedste zydeco-orkester i 2005.
Den
spændende smeltedigel af musik som zydeco består af har haft Ulrichs interesse
i mange år og i slutningen af 80’erne rejste han sammen med sin kone Sus
Klostergaard og Karen Vinding rundt i Luisiana og Texas i et år med trioen
Three Danes. Det lykkedes dem at få kontakt til både cajun og zydecoscenen og
dermed også mulighed for at spille sammen med flere af de største navne indenfor
miljøet.
Udover Sus
og Ulrich Klostergaard,uddannet på Det Kgl.Musikkonservatorium i København,
består Captain Crawfish & The Jumpin Zydeco af
Niels Ryde, kendt verdens og jazz musiker, bla
med sin Ryde Kvartet og Jazz Upgrade, der for længst er etablerede navne i den
danske jazzverden. Niels har bla spillet med: John Tchicai, Uffe Steen
Jensen, Butch Lacy, Doug Raney, James Loveless Funk Band, Pierre
Dørge og New Jungle Orchestra.
Jan Schønemann er kendt fra utallige sammenhænge i
det sydfynske, bla Tre Små Mænd, Save the Beaver. Han er en gudsbenådet
guitarist, der tilfører bandet såvel rå blues som blide afrikanske bølger.
Jesper Malling er yngste medlem. Han går på
Rytmisk Konservatorium i Odense, og er en af de helt store talenter på trommer.
Han har en unik sound i sit trommespil, perfekt til Zydeco.
Peter Hellesøe på saxofon er også en
kapacitet, der har gået på Rytmisk Konservatorium i Odense og nu bl.a. er
lydmand på samme.
Sidst men
ikke mindst er det lykkes at få Keld
Andersens stemme i den vokale forgrund. Det giver Captain Crawfish en ægte
soul og blues sound. Keld Andersen vil for nogle være kendt fra Heste Bedste
der hærgede landet i starten af 70’erne. Derudover har han spillet med Preben
Devantier, gammel Steppeulv, Stig Møller, Jorge Degas m.fl.
Captain Crawfish & The Jumpin’
Zydeco spiller
Zydeco musik med masser af energi og sjæl. Deres inspiration deles ligeligt
mellem deres egen glæde ved at spille sammen i bandet og de store konger
Clifton Chenier og Boo Zoo Chavis.
Ulrich Klostergaard.
Tlf. : 62 24 24 01, Mail: mail@ulrichklostergaard.dk
Website: www.crawfish.dk