Digte

De 10 digte på CDen "På vej hjem igen". Alle tekster af Jan Schønemann:

På vej hjem igen ->På vej hjem igen
Jeg ankommer til livet ->Filmen er knækket
Mobiltelefonen ligger i min lomme ->Frida og Johnny
Herinde i mit hjertes fængsel er der fest og glæde.->Johnny Skrot
Månekvinden ->Roselil
Leret i brystet ->Så længe hjertet slår
Kvinde min ->Drømmepige
Jeg ved at jeg ved ->Natekspress
The Blues ->It takes a lot to laugh
John Hardy du klokkede i det ->John Hardy

På vej hjem igen:
Hovedet er på vej hjem igen. 
Kroppen, derimod er på vej ud. Halsen strækkes imellem de to. 
Hvornår mon jeg knækker halsen. Hvornår brækker jeg mig. Altså på den måde.
Vinbjerg Sneglene parer sig derude. Fod mod fod.
Det trykke hus har de på ryggen. Jeg kan også trække mig ind i mig selv. 
Men det er ikke mit hjem.Jeg blir bare ensom.
Når jeg tænder op i ovnen er der ligesom en forbindelse 
til alle de urfolk der har tændt bål i tidernes løb. 
Vi markerer at her er vores hjem. 
Måske bare for natten, men dog et tilholdsSted.
Vi er brændeknuder, der bliver udvalgt til at gløde i universets ovn. 
Trist men sandt. Og røgen er på vej hjem igen.

Jeg ankommer til livet ->Filmen er knækket
Hvis jeg går ind af den dør, lukker den anden dør sig.
De er forbundne på en sær svingdørs-agtig måde.
Alle veje fører til Rom, for jorden er rund.
Vejene fra Rom går ud i hele verden hvis man går baglæns
Ud i hele verden.
snælgab arf Mor, snælgab arf Mor 
Det er ”baglæns fra Rom” - baglæns

Frida og Johnny
Mobiltelefonen ligger i min lomme
Den er blevet en ustyrlig cyborg robot
Den ringer af sig selv rundt til gud og hver mand. 
Hvordan fik jeg mon nummeret til gud? 
Men især ringer den op til dig. Sender lydende fra min bukselomme til dig.
Du råber desperat ”Hallo”. Den svarer
”Tryk ET for at høre igen” 
Tryk to for TRYKHEDEN. Tryk tre for sandheden.

Johnny Skrot:
Herinde i mit hjertes fængsel er der fest og glæde.
Der hoppes og danses, og blodet sprøjter rundt i årerne.
Lungerne spiller Harmonikamusik for kapilærerne 
der sejler ned af uRhinen og nyrerne slår på bækken og udskiller alkohol.
Hele hold af Alkohold.
Ungerne hopper på hoppepude i hjertekammeret.
De røde blodlegmer raver rundt i deres Virusser mens
tænderne klaprer i skelet-takt og kæbehulen rasler med sablen.
Disko kolapsen drøner i tindingen og får tæerne til at krumme sig om krumtapperne.
Og Anatomi blærer sig, sniffer et par nervebaner, 
drikker synapser og laver sener med
arterierne. Anna Tomi, jeg elsker dig.

Roselil:
Månens kvinde kysser jorden med sine stråler
men ellers er hun uopnåelig
for os almindelige jordboere
Hun lader vandet i havene skylle hen over jordmandens krop
Frem og tilbage, flod og ebbe
Frem og tilbage. Han byder hende op til dans
Men han bliver snydt i dette spil.
Hun er jo bare et svagt genskær af Solen.
En forside af en skygge der kun eksisterer om natten, 
kølig - dejlig - kølig - dejlig
tættere på Jordmand end Solen og meget tiltrækkende.

Leret i brystet-> Så længe hjertet slår
Du er ung - behøver ikke at beslutte dig endnu
Tager en klump ler ud af mit bryst
leger med det, former det i din slanke hænder
De skifter glidende fave fra blåt til gult 
og så til rødt og tilbage igen
Et suk undslipper leret og ud af det flyver
en stor smuk fugl
Den flyver op og sætter sig et øjeblik
uden for ørevidde
inden den flyver væk som en lillebitte prik på skulderen 


Drømmepige:
Kvinde min, jeg elsker dig. Hvor meget må jeg egentligt sige, 
som andre har sagt før? 
Det må jo siges at være sagt før 
det der - jeg elsker dig.
Men jeg elsker dig. Hvis din far gir dig lov
Så Tag mig med til dit drømmeland. 
Jeg elsker dine papirklip - midt om natten.
(Højere end clipene på YouTube.)
De smukke unge mennesker køber bananer og spiser dem med Nanna med røde mund. 
Derefter siger de Blip Båt på Jyllingevej
og de forsvinder over Langebro. 

Natekspress:
Jeg ved, at jeg ved, at jeg ikke ved alt. x 2
Jeg siger, at jeg siger, at jeg ikke kan sige alt.
Jeg er ydmyg overfor
at min bevidsthed er klar over
at jeg er et lille menneske med begrænsninger.
Jeg lyver altid. Det er i det mindste sandt.
Men så løj jeg jo ikke DER.
Så er det jo ikke sandt, at jeg altid lyver.
Paradoks - Darapoks
Inde i det mindste og udenpå det største.

The Blues ->It takes a lot
Åh jeg er vejløs, 
jeg er både blevet væk, men kan heller ikke se nogen veje mere.
Jeg har svært ved at læse vejledningen
Vil du være min GPS?
Jeg ankommer til livet, og livet, det kan bare komme an!
Engang i fremtiden vil vi alle have en indbygget GPS
Og en Mobil-telefon i tanden. 
Alle de apparater - gadgets vi
omgiver os med kommer til at sidde i huden.

John Hardy du klokkede i det ->John Hardy
Han løb gennem skoven, det var mørkt - nat.
Grenene strakte sig ind over stierne.
Lagde sig i vejen for ham. Rakte ud efter ham.
Han standser op. Ser Uglen.
Den blinker hemmelighedsfuldt til ham
Videre - de er efter ham. Nu hører han hundene
Flyv væk! I et blink af et øjeblik.
Og så er det slut.